Mange af os udsætter vores hår for en helt masse tortur – alt fra at klippe det med en saks til at fylde det med farvestoffer. Det kan synes hårdt og så er det vigtigt at huske at hår faktisk er ekstremt følsomt.

"Hår er et barometer for en persons helbred, især hos kvinder," udtaler hårrestaureringslæge Alan Bauman fra Florida. ”Små ændringer i ernæring kan skabe ravage på en kvindes hår." Hårde slankekure og mangel på jern og protein kan alle bidrage til hårtab eller dårlig hårkvalitet.

På den positive side, så kan vi oplyse dig om at der er visse fødevarer, du kan indarbejde i din kost for at få tykt og langt hår, som skinner og stråler af sundhed. Disse fødevarer er rige på næringsstoffer som vitamin A, B og C, protein, omega-3-fedtsyrer, jern og zink - og de er lækre. Du kommer til at nyde gode måltider og får pænere hår på samme tid. Plus, det er markant nemmere og billigere end en tur til frisøren.

Vildlaks
Laks er proteinrigt og har et højt indhold af omega olier” udtaler den berømte ernæringsekspert Paula Simpson. Disse næringsstoffer er nødvendige for et sundt hår, hovedbund og hud, hvilket er grunden til at så mange wellness eksperter og skønhedsprofesionelle anbefaler at spise laks i overflod. Selvom vildlaks generelt er dyrere end opdrættede, så er fordelen at de er mindre forurenede og har et højere indhold af de gode næringsstoffer.
Mørkegrønne grøntsager
"Spis mørkegrønne grøntsager for vitamin A og C" siger Bauman. Din krop bruger disse vitaminer til at producere sebum, den olie, der udskilles af dine hårfollikler til at holde hårstråene naturligt hydreret, sunde og skinnende. Broccoli, spinat og grønkål er alle gode eksempler på grøntsager med et højt indhold af vitamin A og C.
Nødder
Nødder er den ideelle snack til at fremme en sund hårvækst. De indeholder fedtsyrer samt zink (zink-mangel knyttes ofte til hårtab). Paula Simpson anbefaler valnødder: "Ved at tilføje disse i din kost oftere, hjælper du med at nære den samlede produktion af sundt hår" siger hun. Pekannødder, mandler og cashewnødder er også gode muligheder.
Kød
"Hår er lavet af protein, så jo mere du spiser af det, jo mere vil det vokse og styrkes", siger Simpson. Mangel på jern kan også bidrage til hårtab og svagere hår, så dit indtag af magert kød såsom svinekød og græsfodret oksekød er vigtigt for dit hårs sundhed. ”Lever, som har et ekstremt højt indhold af jern, er en af de bedste typer kød til at styrke dit hår”, siger Bauman. Hvis du er vegetar, så sørg for at spise mørke bladgrøntsager og vær sikker på at få masser af protein gennem bønner og linser.
Blåbær
Undersøgelser viser, at frie radikaler fra solen og forurening kan være lige så skadeligt for dit hår, som de er for din hud. Forøg dit indtag af antioxidanter ved at spise flere bær. Bauman kalder især blåbær for "super hårføde", fordi de er så rige på C-vitamin.
Æg
Æg er rige på protein og B-vitaminet biotin, som begge er afgørende for en sund hårvækst og æg er en af Simpson foretrukne typer af morgenmad. Biotinmangel har været knyttet til hårtab, og det er derfor en almindelig ingrediens i kosttilskud til hårvækst. Men det er sådan set nemt at få tilstrækkelig biotin gennem en velafbalanceret kost. Udover æg, så spis flere nødder, søde kartofler, havre, tomater og gulerødder.
Bønner og linser
Bønner og linser indeholder masser af protein, jern, zink og biotin, som alle er nødvendige for et stærkt hår. Simpson understreger, at hvis du er vegetar, er det især vigtigt at indarbejde disse fødevarer i din kost.
Yogurt
Calcium findes naturligt i hårsækkene og det er et vigtigt mineral til en sund hårvækst. Hvis du har brug for mere calcium i din kost, så er græsk yoghurt Simpsons foretrukne kilde. Som et plus, så er yoghurt fantastisk kombineret sammen med andre fødevarer til sundt hår, såsom blåbær og valnødder. Bland dem sammen for maksimale resultater og en lækker morgenmad eller dessert.
Østers
Der er ingen der siger at du skal spise østers dagligt, men ligesom nødder, er de en stor kilde til zink. Hvis du tilfældigvis elsker østers, så overvej deres hårstyrkende fordele som en ekstra bonus.
Avocado
Hvis du har tørt eller skørt hår, så spis flere avocadoer. De har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som fugter håret indefra og ud. "Et godt tip om morgenen ville være at inkorporere protein med noget sundt såsom æg og avocado," siger Simpson.

Bonusinfo: Avocadoer udgør også en fremragende hårmaske. Mos en avocado og anvend det i din hovedbund og på selve håret. Efter 10 til 20 minutter vasker du det med shampoo som sædvanligt. Du kan også vælge at bruge en shampoo som Revita hårvækst stimulerende shampoo, som er specielt udviklet til at give dit hår styrke. Mange oplever at håret bliver silkeblødt i flere dage efter sådan en kur.